Tag initiativ, AaB

Jeg synes, at det er et rigtig godt forslag, som FCK-chefen Anders Hørsholt fremkommer med.

Han foreslår, at FCK's kampe spilles uden fans. Det mener jeg er vejen frem. De såkaldte fans har ingen som helst interesse i at se fodbold. De er kun interesserede i vold og hærgen i forbindelse med den aktuelle kamp. Men nu ser vi så supporterklubberne være kritiske over ikke at blive hørt. Vi mangler, at vi lokalt får sat os ned - politiet, fans, politikere, naboer, AaB etc. Her er opgaven at fremkomme med konstruktive løsningsforslag lokalt. Det vil være forstemmende, hvis vi endnu en gang bare skal opleve Lynge stå og snakke om nogle fodboldtosser, og så sker der ikke mere. Kom nu, AaB, få taget et initiativ til bred dialog. En lille sammenligning. For 6-7 år siden var der uro til en koncert i Skovdalen, hvor en 10-15 mennesker var kommet op at slås, og politiet blev hidkaldt. Beskeden til arrangøren Skråen var her: Mere af dette, så er det slut med koncerter. Nu har vi levet i 10 -15 år med kæmpeballade på Aalborg Stadion. Bør der ikke snart ske noget?

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.