Tag med Ældre Sagen i bio
Ældre Sagen, Hadsund inviterer søndag 12. marts til "Søndagsbio".
- Vi mødes i Hadsund Bio - hvor filmen begynder kl. 13.30 - og efter filmen går vi i KulturCafeen, hvor vi hygger os med kaffe og kage - og taler lidt om filmen vi har set, siger Jytte Pedersen fra Bestyrelsen.
Vi skal se filmen "Fuglene over Sundet" som omhandler episoder fra Danmark 1943.
Den berømte, jødiske jazzmusiker Arne bor i København med sin kone Miriam og deres søn Jacob. Da de tyske soldater rykker ind for at deportere alle danske jøder, må Arne og hans lille familie flygte til Gilleleje, hvorfra de kan blive sejlet til Sverige. Det bliver et farligt foretagende, for tyskerne ligger på lur overalt, og ikke alle lokale fiskere er til at stole på.
Det er sidste søndagsbio i vinter. - Alle er velkomne - Ingen tilmelding.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.