Tag os ikke for givet

Til alle dem, der vil nedlægge vores fælles velfærdssamfund:

Jeg er en del af den basis, der får alt andet i vores samfund til at fungere. Jeg er 42 år, mejerist og forarbejder den mælk, ost og smør, som I spiser, og jeg har været i gang, siden jeg var 18 år. Jeg er en del af det Danmark, der bygger jeres huse, laver jeres fødevarer, passer jeres børn og ældre og producerer de varer, I køber i butikkerne. Det er vores sved, der i generationer har bygget Danmark op. Og vores basisvelfærd stjæler I nu for at give jer selv skattelettelser. Vi laver det, I tager for givet. Vi er dem fra jeres folkeskoleklasse, der gik i lære og på arbejde, mens I gik på gymnasiet. Vi arbejdede på fuld tid, mens I gik på universitet. Og da I var 27-32 år og klar til at arbejde, havde vi været på arbejde i 8-12 år, mens vi betalte og betaler vores skat med glæde. For vi ved, at vores fælles sved gør, at vores børn kan få en uddannelse. Vi troede på, at samfundet ville passe på os, når vi er gamle og trætte efter et langt liv i arbejde, så vi betalte til den fælles kasse. Vi troede faktisk på dette samfunds basisværdi om, at de bredeste skuldre skal bære de største byrder og bar vores del af læsset, mens I brugte løs af den kasse og læste og læste og læste - men give tilbage til dem, der betalte i årevis med sved? Nej, dette kan I, Danmarks nye adel, ikke se det rimelige i, vel? I jeres øjne er ikke "fair" over for jer med de lange uddannelser. I kræver en større andel af samfundets kage. I siger nu direkte til os på bunden af samfundet: "Giv os hele jeres del af kagen", mens I langsomt, men sikkert sætter jer på alle topfunktioner, kommer til magten i Folketinget og bliver de eksperter, der kommer i tv, radio m.m. I snakker løs om, hvorfor det præcist er fair, ja, nødvendigt at tage vores basisvelfærd væk for at finansiere jeres øgede forbrug. Kære elite-Danmark, vi er ikke robotter, men mennesker af kød og blod. Og I kan ikke udtale jer om, hvordan fysisk arbejde føles på en krop i et langt liv. Debatten om efterløn, dagpengereform m.m. er bevis på, at folkestyret ikke længere er et folkestyre. For hvordan kan man sætte sig i andres sted og udtale sig om deres livsvilkår, når man ikke har nogen form for erfaring med deres liv? Hvordan kan man udtale sig om fysisk slid, når man aldrig har haft noget slidsomt arbejde? Hvis værktøjet blev liggende, affaldet ikke blev fjernet, busser og lastbiler stod stille og butikker ikke åbnede, ville Danmark stoppe med at fungere. Måske er tiden kommet til at lære jer en lektion om, hvilke værdier der faktisk er vigtigst i Danmark.

Forsiden