EMNER

Tag SF med i regeringen

Pernille Vigsø, Løgstør: Hvis socialdemokraterne vinder regeringsmagten næste gang, hvordan ser det så ud med muligheden for at få SF med i et samarbejde? Lykketoft: Jamen, det tror jeg bestemt, at vi kan finde ud af. Pernille Vigsø: Kunne du forestille dig at få SF med i en regering? Lykketoft: Det vil jeg meget nødigt svare på, før jeg kender valgresultatet. Men det er da sikkert noget, som vil indgå i overvejelserne. Pernille Vigsø: Men hensyn til de radikale, så har de en meget klar tale om, hvor de "vender hen". Er du nogensinde bange for, at miste dem til den anden side havde jeg nær sagt? Lykketoft: Man skal aldrig ikke være bange. Men jeg synes, at det har været helt klart, at de er meget mere i front mod den politik, som Anders Fogh står for sammen med Dansk Folkeparti. Så jeg er meget optimistisk med hensyn til, at vi kan lave et fælles grundlag med de radikale. Og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at det kan lade sig gøre. Pernille Vigsø: Jeg er jo bange for, at danskerne er så midtersøgende, at de kunne synes det var for venstreorienteret med SF. Men jeg kan da håbe, at det kunne blive en mulighed. Fordi jeg føler, at det kan være svært at skelne socialdemokraterne fra Venstre. De ligger meget inde på midten og roder rundt. Lykketoft: Ahhhh, jeg kan nu godt se forskel. Pernille Vigsø: Men jeg ville gerne have, at I trak mere mod venstre. Lykketoft: Vores opgave er selvfølgelig at samle så bredt, at der kan komme en regering. Det må man også tænke på. Og der er selvfølgelig nogle ting, som både radikale og SF på deres side vil gøre ting anderledes. Men forudsætningen for at erstatte regeringen og sætte Dansk Folkeparti ud på sidelinjen igen, er at Socialdemokratierne kan blive tilstrækkeligt stærkt og stort.