Tag trusler alvorligt

Skal man opfatte Irans præsidents trusler om at tilintetgøre Israel som mundsvejr og bragesnak

ISRAEL:Skal man opfatte Irans præsidents trusler om at tilintetgøre Israel som mundsvejr og bragesnak? Eller skal man tage dem alvorligt? Meget tyder det på sidste, fordi Irans præsident har mange meningsfæller. I sidste uge anbefalede det jordanske universitets lektor Ibrahim Alloush på al-Jazeera TV, at selvmordsbombere skulle udstyres med små atombomber. Ifølge en udskrift fra Middle East Media Research (MEMRI) sagde Dr. Alloush: ”Alle, der kan overkomme at blive martyrer i Dimona, (Israels atomanlæg) skulle overveje, hvordan man kan blive martyr i Dimona eller andre steder, skal udstyres med ikke konventionelle sprængstoffer – eller måske små atombomber, erklærede han. ”Vi skal tænke i den retning.” Alloush fastholder også, at Holocaust aldrig har fundet sted. I 2005 sagde han i et interview på al-Jazeera TV citeret af MEMRI, at ”Holocaust er opfundet for at retfærdiggøre zionist-politikken og for at retfærdiggøre fjendestatens ret til at eksistere. Der er bevis og videnskabelige undersøgelser som bekræfter, at Holocaust er en løgn.” Alloush er med andre ord helt på linje med nynazisterne, der også benægter Holocaust. men han er også helt på linje med den "moderate" formand for PLO, Mahmoud Abbas, der skrev en doktordisputats om den ikke-eksisterende Holocaust. Problemet er, at Danmark og den store del af den vestlige verden støtter PLO og derved bringer sig selv på linje med folk, der ikke blot har samme meninger som Jonni Hansen i Greve, men som også er parat til at gøre noget ved det. Hvad er det officielle Danmarks holdning til det? Svaret er: tavshed.