Tagarbejde satte ild til nedløbsrør

Arbejderne på et nybyggeri måtte holde en længere frokostpause, mens røgen blev luftet ud

Ole Sanvig Knudsen
Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Brandvæsen 1. oktober 2018 12:30

AALBORG: Arbejdet med at opføre et nyt byggeri på Beddingen i Aalborg blev afbrudt i nogle timer mandag formiddag på grund af en mindre brand.

Det var under arbejdet med tagdækning, at branden opstod, idet gasbrænderen der blev brugt til det arbejde, fik sat ild til et nedløbsrør, der løber ned i bygningens kælder, fortæller indsatsleder Bent Pedersen fra Nordjyllands Beredskab i Aalborg. Det brændende nedløbsrør smeltede, og den varme, smeltede plastikmasse løb så ned i kælderen, hvor den fik fat i nogle kabler, der løber i en kabelbakke. Det gav så på sin side en masse røgudvikling, der fik arbejderne til at slå alarm.

- Dem, der arbejder på stedet, blev sendt på tidlig frokostpause, så der kunne blive luftet ud i kælderen og arbejdet genoptages over middag, siger Bent Pedersen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...