Lokalpolitik

Tager det sure med det søde

Folketingets formand, Christian Mejdahl, er ked af regeringen og DF’s indførte 24-års-regel,

Hans Kristian Skibby

Hans Kristian Skibby

som blev vedtaget med bl.a. selvsamme Mejdahls stemme i folketingssalen i maj 2002. Meldingen står at læse i en ny bog om Mejdahl, ”Med formandens tilladelse”, som udkommer om en uge. Her bliver Christian Mejdahl åbenbart citeret for, at han har mere end svært ved at ”kapere” 24-års-reglen, og at den ikke er forenelig med hans eget menneskesyn. Ligeledes kan man i bogen opleve en verbal lussing til samarbejdspartneren DF, som beskrives som et parti med et dårligt menneskesyn, og at udlændingeaftalen kaldes uliberal af Christian Mejdals egen kredsformand i Aars. Nu skal jeg ikke gøre mig til herre over, hvor mange der reelt gider at læse en hel bog om Christian Mejdahl og hans formandsstol, men jeg vil gerne påpege, at der efter min opfattelse skal virkelig ”sprængstof” til for at gøre en bog om Mejdahl til en supersællert, der kan ligge som fars boggave under juletræet! Til denne lejlighed har man så ”ladet sive”, at Mejdahl er imod 24-års-reglen, som han selv har stemt for i folketingssalen. Ih, hvilken spænding - den bog må jeg hellere købe. Her er endelig en politiker, som vil indrømme, at han ikke står ved sit ord! 11. september var selvsamme Mejdahl ude i pressen med, at han syntes, at politikerne skulle gøre mere ud af at respektere magtens tredeling i Danmark, og at specielt Peter Skaarup (DF), som er formand for Folketingets Retsudvalg, skulle lade være med at lægge politisk pres på domstolene og i særdeleshed bruge sin formandspost i pressen. Altså politikeren skulle efter Mejdahls opfattelse rette ind og kun tale i ”overskrifter og generelle vendinger”, som han formulerede sig til pressen. Portrætbogen ”Med formandens tilladelse” henviser jo klart til hans egen formandspost. Men nu godt en måned senere føler Folketingets formand anledning til at klandre regeringens egen politik og det politiske samarbejde, som regeringen har haft med DF siden valget i 2001. Lad mig her understrege, at det ikke er DF’s mandater, som har stemt i øst og stemt i vest, alt efter hvem der havde mest behov for at profilere sig selv som politiker i de danske medier. Nej, Venstres Birthe Rønn Hornbech, Søren Pind, Jens Rohde og en række andre regeringsmandater stemte på kryds og tværs i så forskellige sager som den nye politi- og retskredsreform, kommunalreformen, og hvorvidt lesbiske skulle tilbydes flere tilbud om kunstig befrugtning. Selv Christian Mejdahl dristede sig til at underkende den nye valgkredsreform, som hans eget parti havde fremlagt via Lars Løkke Rasmussen. I Folketinget stemte vi så senest om, at Christian Mejdahl skulle fortsætte i det betroede, tillidsvisende og vellønnede job som Folketingets formand. Men måske vi burde bruge samme vending om denne afstemning, som Christian Mejdahl bruger i sin argumentation for at have stemt for en udlændingeaftale imellem regeringen og DF. Citat fra Mejdahl: ”Det var en samlet pakke, og så tager man det sure med det søde”.