Frederikshavn

Tager kampen op med Peiter

Anne Mette Secher og Nicolai Smith åbner ny sportsforretning på hjørnet af DK-gade og Tordenskioldsgade

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Endelig er der udsigt til liv i de tidligere banklokaler, hvor Anne Mette Secher og Nicolaj Smith åbner en Sportmaster-butik om en måneds tid. Foto: Peter Broen

Sportmaster-skilte er allerede i vinduerne i de gamle banklokaler midt i gågaden, på hjørnet af Danmarksgade og Tordenskjoldsgade. Butikken åbner den 1. juli. - Vi var, er og bliver Sportmaster-folk, så derfor var det oplagt at følge det koncept, da vi valgte at åbne vores egen butik, siger Nicolaj Smith. Vil bryde Peiters monopol - Vi tror på, at vi kan tage konkurrencen op med Peiter Sport. Som sportsfolk ved vi, at der skal kæmpes, og det kan lade sig gøre. Vi får den flotteste butik med den bedste service, lover de to. I løbet af de næste par uger kommer det til at gå rigtig stærkt med indretningen af det 400 kvadratmeter store butikslokale. Her vil man kunne købe alle de kendte mærker - og et par nye. Fokus vil være på en stor løbeafdeling, da begge er ivrige løber. Positivt modtaget - Men i det hele taget vil vi forhandle udstyr til alle de sportsgrene, der er repræsenteret i Frederikshavn, siger Anne Mette Secher. De synes allerede, de er blevet godt modtaget og har fået positiv respons, så de glæder sig til åbningsdagen.