Hals

Taget på industribygning gik op i røg

Slukningsarbejdet varede helt til klokken 21

Foto: Henrik Bo

Foto: Henrik Bo

HALS:Taget på en industribygning hos en skrotvirksomhed på Skovsgårdsvej i Hals blev blevet flammernes bytte, efter at der torsdag ved knap 15-tiden udbrød brand i noget skrotmateriale i bygningen.

- Virksomheden, hvor branden opstod, oparbejder skrotaffald, og ilden er tilsyneladende opstået ved et transportbånd til en maskine i produktionsbygningen, konstaterer indsatsleder Carsten Jacobsen, Beredskabscenter Aalborgs afdeling i Hals.

Der var synlige flammer fra maskine og transportbånd, da beredskabscenterets folk ankom til stedet, og branden bredte sig også til taget i industribygningen.

Slukningsarbejdet varede helt til klokken 21.

- Det tager tid at slukke en tagbrand, siger Carsten Jacobsen.

Indsatslederen vurderer, at maskinen, hvor branden opstod, er voldsomt beskadiget. Derudover skal tagpladerne på bygningen formentligt udskiftes.

To personer befandt sig i bygningen, da branden opstod. Derfor blev en ambulance tilkaldt til stedet, så de kunne blive tjekket for røgforgiftning.

- De har ikke fået røg overhovedet, så de er frigivet igen, siger indsatslederen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.