Tagkollaps kaster lange skygger

To mænd undslap med nød og næppe, da maskinhus styrtede sammen over dem i fimbulvinteren 2010

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Henning Nielsen ved maskinhuset, der er blevet genopført. Foto: Peter Broen

- Jeg er glad for, jeg lever, siger Henning Nielsen. Vi står sammen ved porten i hans nye maskinhus, og han fortæller om den dag, da tonsvis af sne, forvredne jerndragere og nedstyrtende tagplader var splitsekunder fra at berøve to mænd livet. Henning Nielsen var den ene. Det var den 25. februar 2010 kl. 10. Datoen står mejslet i hans erindring, og begivenheden kaster stadig lange skygger over hans tilværelse. Mest om natten. - Det kommer op i hovedet igen og igen. Så kan jeg ikke sove. Forrige nat var jeg oppe fra kl. to til halv fem. - Jeg går omkring, tænder for computeren, finder mad i køleskabet og læser i avisen for at få tankerne væk. Henning og hans svenskfødte kone har en ødegård i Sverige. Nogle gange tager han alene derover og bliver der i flere dage. - Jeg skal bare væk. Så fælder jeg træer. Eller sidder på en bænk og kigger ind i skoven. Heldigvis har jeg en god og tålmodig kone. Henning Nielsen er tidligere ansat i Skat og tidligere byrådsmedlem i Sæby for Venstre. Han har et fritidslandbrug på Karupvej ved Understed. Februar 2010 Sneen faldt tungt over Vendsyssel i slutningen af februar 2010. Frosten bed ude på gårdspladsen, og det blæste fra nordøst. Rundt omkring i landsdelen var flere landbrugsbygninger styrtet sammen under snetryk. Så 23. februar 2010 stod Henning Nielsen, i måneskin, på taget af staldbygningen, hvor hestene gik, og skovlede sne væk. De gamle spær knagede under ham. Det var koldt deroppe, men der måtte ikke ske hestene noget. Maskinhuset var nyere, bygget over stålbuer, og de skulle nok holde, mente Henning. Og så var det jo kun maskiner, som stod derinde. To dage senere sneede det fortsat. Henning havde bestilt service til sin traktor. Hjallerup Maskinforretning sendte en montør. Montøren kørte servicebilen ind i maskinhuset, så han kunne gå i læ mellem bilen og traktoren. Henning satte sig op på førersædet på sin selvkørende teleskopløfter. Han husker, at montøren vinkede ham ind gennem den åbne port, indtil teleskopløfteren holdt lige bag servicebilen. Henning hoppede ned og fastgjorde hydraulikslangerne til grabben på teleskopløfteren. Han skulle ud at rydde sne på gårdspladsen. Der lød et brag. Henning slap hydraulikslangen og løb, Bagom teleskopløfteren. Ud af porten. Den stod heldigvis stadig stod åben. - Jeg nåede ikke at se, hvad der skete. Jeg løb i sne til knæene, men jeg kunne alligevel have slået Danmarksrekorden i sprint. Da jeg var fem-ti meter væk og vendte mig om, var der helt stille. Maskinhuset var styrtet sammen. Hvor er Per ? Henning husker, at hans kone kom ud i går, og at hun råbte. Selv var han sluppet uden en skramme. Men hvad med Per, montøren ? Henning troede han var død, men gik tilbage, ind i virvaret af knækkede tagplader og sammenkrøllede stålbuer. Ude ved maskinhusets kant dannede stålbuerne em snæver tunnel. Han gik ind derind og kaldte. Lidt efter lød det spagt fra Per. "Hvordan er du kommet herind". Per var i gang med serviceeftersynet på Henning Nielsens røde traktor og havde straks reageret, da stålbuernes topbolte sprang. Men Per kunne ikke nå ud. I stedet sprang han ind i traktorens førerhus. Nu sad han krummet sammen ved rattet. Han kom ud af førerhuset, og Henning viste vej tilbage gennem den dunkle og skrøbelige tunnel. - Du rører ikke ved noget, sagde Henning, før de begyndte tilbageturen ud til den snehvide sikkerhed. Den følgende dag gik han mange gange rundt om det sammenstyrede maskinhus. Traktoren stod midt i maskinhuset. Det reddede formentlig Pers liv. De to top-ender i en knækket stålbue faldt nemlig sådan, at begge landede oven på det styrtsikre førerhus. - Den ramte klokkerent, bemærkede kranføreren, som nogle dage efter løftede stålbuerne væk. Vi er vel mandfolk Søndagen efter uheldet dukkede Per op igen. - Han sagde, han skulle hente noget i servicebilen, som stadig stod i maskinhuset, husker Henning. - Men han tog nu ikke noget med fra bilen. Vi gik bare rundt udenfor, snakkede og "sparkede dæk." Det var rart, syntes Henning. - Vi vil jo ellers ikke så gerne snakke om det, der trykker. Vi er vel mandfolk. Men han bliver fortsat mindet om begivenhederne 25. februar. Senest i form af et betalingskrav fra bygningsrådgiveren ved genopførelsen af maskinhuset. Henning afviser, at han skylder noget. Kravet vedrører rådgiveren og forsikringsselskabet. Ikke ham. Sagen afgøres i begyndelsen af 2012 i retten i Hjørring. Henning er skuffet over den behandling han har fået af sit forsikringsselskab og sin bygningsrådgiver. Nu ser han frem til en afgørelse. - Så håber jeg, at jeg også kan sætte et endeligt punktum. For det har været en træls tid efter 25. februar 2010.