Tagskade i stormvejret

Tyverier 3. januar 2007 05:00

{ FREDERIKSHAVN: Den hårde storm over Danmark hev og rev også i master og tv-antenner i vort område. Men i Ths. Bergs Gade i Frederikshavn gik det endnu hårdere for sig. Her rev tre meter tag sig løs i fuld længde og blev kun stoppet af en skorsten. 8-10 folk fra det kommunale beredskab kæmpede i flere timer på at få skåret taget frit og få surret resten fast. Der var tale om paptag skudt ned i et betondækken. { SKAGEN: Skagen Politi beder nu offentligheden om hjælp i forbindelse med et indbrud i Skagen i juledagene. Det foregik hos HA-Marked på Ulrik Plesner Vej 58 natten til 26. december klokken 03.50, hvor gerningsmanden knuste to ruder i en glasskydedør. Der blev stjålet cigaretter. Gerningsmanden beskrives som en cirka 20-årig mand, spinkel af bygning, karseklippet hår, iført rød hættetrøje og blå cowboybenklæder. Gwerningsmanden har med en del blodtab til følge skåret sig i forbindelse med indbruddet. Et vidne har kort tid efter indbruddet set gerningsmanden, som da havde viklet en plastpose om den ene hånd, formentlig på grund af skaden. Eventuelle oplysning kan gives til Skagen Politi på telefon 98451448.{ FREDERIKSHAVN: Beredskabscentret måtte også rykke ud til en byggeplads ved Kragholmen i Frederikshavn. Her var et stillads i fare for at vælte, men på grund af det hårde vejr og stilladset hældning kunne beredskabet ikke gå ind med en sikring af det.{ ØRTOFT: Også i området mellem Præstbro og Volstrup var der tryk på. Her lagde træerne sig blandt andet over vejen ved Stiholt Ungdomsskole. her måtte der rykkes til undsætning ved 16-tiden mandag.{ FREDERIKSHAVN: Det nye år var ikke mange minutter gammelt før en 18-årig mand fra Aalborg fik sig et par på hovedet i Frederikshavns natteliv. Den unge mand har overfor politiet forklaret at en ham ukendt person langede ham to lussinger. Politiet har afhørt flere vidner i sagen og arbejder intenst på at få indkredset voldsmanden.{ FREDERIKSHAVN: Politiet havde i løbet af årets første tre timer hele fem anmeldelser af husspektakler. Det plejer ikke at ske på en nytårsaften og forhåbentligt er det ikke en strømpil for, hvad der er i vente på den front i resten af det nye år. For så får politiet nok at se til. { SÆBY: Der har været indbrud hos Skiold og Fjell Ferie i Sæby natten til tirsdag. Der er endnu ikke foretaget en endelig opgørelse over det stjålne, men det drejer sig primært om IT-udstyr, { FREDERIKSHAVN: Der har været indbrud i en lejlighed på Provst Dreslers Vej i Frederikshavn. Tyven har skaffet sig adgang ved at opbryde en terrassedør. Der er stjålet 5000 kroner i kontanter

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...