Tak, Bill - du gjorde det igen

MUHAMMED-TEGNINGER:USA's tidligere Præsident, Bill Clinton sagde igen noget fornuftigt. Denne gang om Muhammed-tegningerne. De var i hans øjne "skammelige". Han fik derudover understreget, at det er sørgeligt, at Europa, der så længe kæmpede for at komme ud af antisemitismens skygge, nu er på veje ind i en anti-islamisk holdning. Men generaliseringer og udhængning af hele grupper er altid ondt. Europa og Danmark, der jo netop hævder at kæmpe for det enkelte menneskes rettigheder rides i disse år af en åndelig klapjagt, der ikke er klog. Vi tager alle afstand fra radikale grupper og synspunkter – det hvad enten de er religiøse eller politiske. Men radikale synspunkter må aldrig gøre, at de mange moderate mennesker bliver lagt for had. Det er det, der er i gang med at ske omkring Islam i vort land. Netop i et kristent land burde en sådan udvikling være umulig. Ingen har som Jesus påpeget respekten for andre mennesker også selvom de lever på en anden måde end den, vi finder rigtig. Netop derfor er de sidste måneders udvikling så tragisk. Europas seneste store statsmand, den tidligere tyske Kansler Helmut Schmidt, skrev for nogle år siden om forholdet mellem Europa og den muslimske verden. Han konstaterede, at begge parter ved farligt lidt om hinanden. På begge sider er der opbygget fjendebilleder, der stort set kun kan føre til konfrontationer. I dele af den muslimske verden anser man Europa som et grisk, værdiløst samfund. I dele af Europa anser man alle muslimer for farlige rabiate folk, der står bag næste gadehjørne med deres krumsabel for at slå uskyldige kristne ihjel. Begge parter har uret. Sådanne mærkater kan man ikke sætte på ryggen af hele befolkningsgrupper. En kendsgerning er det, at Europa som én af dets nærmeste naboer har flere hundrede millioner muslimer. Man kan vælge, om man skal forsøge at få en fredelig sameksistens eller man skal bygge en ny kold krig op – bare mod syd i stedet for mod øst. Helt ærligt: Er der noget valg? Naturligvis er det første vanskeligere end det andet – ikke mindst på baggrund af fordommene. Men der er ingen tvivl om, at rimelige forhold mellem naboer er bedre end modsætning. I den sammenhæng har Muhammed-tegningerne ikke været hjælpsomme – mildt sagt. Selvom også jeg finder reaktionerne i Mellemøsten forskruede – så mener jeg også, at man skal lade være med at såre menneskers religiøse følelser. Jeg bliver ked af det, når Jesus bliver karikeret eller nedgjort. Hvorfor skulle nogle muslimer ikke have det på samme måde? Når Jyllands-Posten i dets forsøg på at spille dansk frihedshelt påberåber sig ytringsfriheden, får de fordrejet debatten. Debatten om tegningerne handler ikke om ytringsfrihed – den handler om god opdragelse. Selvom man har ret til en hel masse, er det ikke sikkert, det er hverken rigtigt eller klogt at gøre det. I mine øjne skal der endog meget stærke argumenter til, for at såre menneskers dybeste følelser. Og de argumenter synes jeg ikke Jyllands-Posten har. Bladet kan måske nu glæde sig over at være blevet verdenskendt. Ja, måske bliver det endda nævnt i FN. De kan sagtens føle sig som frihedshelte. Men jeg håber, de alligevel vil overveje deres ufejlbarlighed, når danske soldater i Irak nu er mere oplagte terrormål end før. Når Danmark er rykket op på listen over mål for rabiate grupper. Når nogle usikre unge i Danmark føler deres kultur endnu mere hængt ud og derfor vender sig mod det danske samfund. Det er jo den pris, bladet risikerer at betale for dets dårlige opdragelse. Desværre har de sidste dage vist, at Danmark er endnu mindre optaget af værdier, end vi gik og troede. Længe fastholdt man her i landet, at Jyllands-Posten intet ondt havde gjort, for der er ytringsfrihed, og at man i øvrigt ikke anså tegningerne for en sag. At det generede menneskers religion tog man ikke så nøje. Men pludselig begynder det så at handle om penge. Arla presses af boykot. Andre danske firmaer bliver lukket ude i Mellemøsten. DI reagerer (i øvrigt fornuftigt, som Hans Skov Christensen så ofte gør) – og pludselig får piben en anden lyd. Statsministeren, der hidtil ikke kunnet få sig til at sige andet, end at han ikke kunne blande sig i Jyllands-Postens redaktion (hvad han grundlovsmæssigt har ret i) siger pludselig, at han personligt ikke kan lide tegningerne. Hvorfor sagde han ikke det fra starten? Hans partifælle Uffe Ellemann Jensen sagde det klart og tydeligt for uger siden. Men så langt ville statsministeren altså ikke gå. Ikke engang en lille konstatering af, at der i Danmark er religionsfrihed og der heri må ligge, at man har respekt for hinandens religion. Men nu. For nu koster det penge. Og nu kommer alle de, der ellers har været tavse løbende. Tænk at det var pengene, der var det afgørende. Det havde jo været rart om de samme mennesker havde været på barrikaderne dengang det drejede sig om, hvorvidt en hel gruppe danskere skulle svines til. I virkeligheden bekræfter de handlinger jo kun, at de grundlæggende værdier er i strid modvind i dagens Danmark. For nylig mødte jeg et ældre ægtepar i Nordjylland. De spurgte til sagen. Jeg sagde min mening. Og deres svar var: "Muslimerne er her jo som gæster – derfor bør også opføre sig som gæster". Dette synspunkt er efter min formening forkert. Hvis Grundlovens trosfrihed skal have nogen mening, så må retten til at dyrke den Gud, man vil, følges op af en gensidig respekt for hinandens religion. Det at man er muslim kan på ingen måde føre til en "gæstestatus" i vort land. I mine øjne skal alle opføre sig ordentligt overfor hinanden. Det har ikke noget med religion at gøre – det har noget at gøre med den medmenneskelige respekt vort samfund gerne skal bygge på. Man kan sagtens skælde rabiate grupper ud. Det bør man også. Men i denne sag bør man altså også bede Jyllands-Postens redaktører overveje deres egne værdier. Der er åbenbart noget, der halter. Peter Duetoft bor i Sindal, er historiker og har været folketingsmedlem (CD) 1988-2001 og i flere omgange landsformand for CD. I dag partiløs. Arbejder som konsulent, bl.a. ved FN- og EU-demokratiprojekter i udlandet.