Frederikshavn

Tak for dejlig curlingaften

OPLEVELSE:Curling........nej nej nej Sådan sagde de andre i vores lille kortklub, da jeg foreslog en tur til prøveaften i Frederikshavn Curling Klub, tirsdag aften. Nu siger de: hvornår skal vi der ud igen.....! Hvor er det dog hylende morsomt at spille curling. Når man på tv ser Danmarks kvinder spille, ja så ser det så nemt ud. Når man først har prøvet det selv, så tænker man på, hvordan det dog kan lade sig gøre, at spille så godt som de nu gør. Selvfølgelig bliver man ikke verdensmester på èn aften, men hvor bliver man dog stolt og glad, når bare èn af sine sten gør som man ”ber” den om. Langt de fleste sten kører enten alt for langt, eller osse bliver de for korte. Så når man fik en ind i ”huset”, ja så var der glæde. Efter en kort briefing om selve spillet, var det tid til at prøve kræfter med de 20 kilo tunge sten. Bevares, 20 kilo som skal sendes 42 meter ned af banen, er det noget at snakke om.....! Her er det så at det sjove begynder, først giver man den gas, for der er jo 42 meter ned til huset i den anden ende. For derefter at konstatere at den jo er alt alt for lang. Så slækker man lidt på kræfterne, og så når stenen kun lige forbi midterlinien. Frustrerende tænker nogen.....næh slet ikke, for det er jo osse sådan det går på nabobanen, så det er bare på den igen. Vi prøvede alle at gå på rumpen, det hører jo osse med da vi jo er på glatis. Og ganske som de tre instruktører, Carsten, Ole og Jens de sagde: så kunne vi roligt smide jakkerne, for vi ville hurtigt få varmen......og det fik vi. Vi delte os i to hold, og så var dysten for alvor i gang. Efter cirka halvanden times curling var vi godt svedige, rørende enige om at det absolut ikke var sidste gang, vi besøgte curlingklubben. Alt i alt en utrolig god aften, hvor vi havde det mægtig skægt, og hvor de tre instruktører skal have alt mulig ros. Eneste problem er nu: at der nu kun er tre gange tilbage inden sæsonafslutningen, hvor vi kan komme ud og prøve igen. Og til alle jer som stadig sidder og ser på vores dygtige curlingkvinder i tv. Kom nu ud i hallen tirsdag eller søndag (19-21), og prøv det selv. Det fortryder man aldrig, og så er det helt gratis. Og meget morsomt. På vegne af kortklubben PAS.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst