- Tak for denne gang, Norskov

Norskov har været en fantastisk rejse for Frederikshavn, siger borgmester Birgit Hansen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Frederikshavn har de seneste ti uger været på skærmen på TV2. Byen har været location i tv-serien Norskov, der stopper nu.

Borgmester Birgit S. Hansen er stolt over, at seerne både herhjemme og i udlandet har haft lejlighed til at lære Frederikshavn at kende i den bedste sendetid.

- Det har været en fantastisk rejse. Så kort kan det siges. TV2 sender ikke mere Norskov i denne omgang, men de smukke billeder fra tv-serien vil for altid være en del af Frederikshavn Kommunes historie. Det er for alvor slået fast, hvor smuk havnebyen ser ud i aftenlys. Ingen kan være i tvivl om, at Frederikshavn har det, der skal til for at skabe rammen om det gode liv. Smuk natur, gode boliger, aktive borgere og stærke vartegn.

Enorm eksponering

Frederikshavn Kommune har fået yderst værdifuld eksponering og ubetalelige oplevelser fra tv-serien.

- Og Norskov har givet os mere end det. Norskov har skabt en samhørighed i byen, der er ganske særlig. Vi har fået vist TV2, produktionsselskabet, skuespillerne, tv-seerne, selv anmelderne, at i Frederikshavn kan vi meget mere end at danne en fotogen autentisk industriel og rå ramme om et spændende tv-drama. Vi kan også stå sammen som få. Vi er stolte af at have været de nysgerrige tilskuere, de søde statister, de gode værter. For vi kan godt lide at få gæster, og vi vil have, at de kan lide at besøge os i Frederikshavn”, siger borgmester Birgit S. Hansen.

Klar til nye oplevelser

Birgit Hansen tror på, at Frederikshavn går styrket videre, selv om tv-serien stopper efter første sæson.

- Vi siger tak til TV2 for den ros, de giver os for vores samarbejde, energi og engagement. Selv tak, TV2. Skulle det være en anden gang. Vi kan levere varen, og vi er klar til at gribe chancen, når den kommer forbi igen. For vi tror på muligheder, og på viljen til at se det bedste i de muligheder, der byder sig til. Norskov har styrket Frederikshavns image som by og kommune udadtil. Indadtil har tv-serien styrket samarbejdet mellem erhvervsliv, borgere og kommune om at få store ting til at ske. Om blot en uge fløjtes åbningskampen i gang til VM i Kvindehåndbold, hvor Frederikshavn er vært. Vi er klar til at byde nye gæster velkomne. Igen, siger Birgit S Hansen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.