Tak for en menneskevarm behandling

Undertegnede blev for nylig hasteindlagt. Med min adresse ville det være naturligt at det blev i Aalborg. Men der var ikke plads. Det var der til gengæld var i Dronninglund. Debatten om sygehusnedlæggelser er pt. gået i "vinterhi", men den kommer garanteret frem igen.

Derfor, "kære" politikere, vil jeg gerne bede jer om at lægge godt mærke til følgende: Til personalet på Dronninglund sygehus: Jeg vil meget gerne rette stor en tak til personalet for en menneskevarm og kompetent behandling, det gælder både hjælpepersonale, laboranter og sygeplejersker. Et par eksempler blandt flere: Det at tage sig tid til at komme med et lille tip, til en kryds og tværs, eller tage en anden i hånden (Anna!) og gå hen at spille et lille spil dam, kærlig omsorg når man er "nede" og indtryk af jeres arbejdsglæde. Alt dette smitter af på os patienter, - ja jeg vil næsten påstå at det erstatter en del medicin, det fremmer i hvert fald vores tilstand. Også stor tak til lægerne, ikke mindst de udenlandske. I er kommet langt ind i det danske, velkommen til! Jeg havde stor tillid til jer, for i er både dygtige og kompetente. Vores rejse til Dansk Vestindien røg sig en tur, og jeg røg til Dronninglund, - heldigvis, forholdene taget i betragtning.