Aalborg

Tak for hjælpen

Kirsten Vestergaard, Havebakken i Skalborg, sender dagens rose til en ukendt bilist. Det var ham, der stoppede op og hjalp hendes 11-årige datter, Lene, hjem, da hun var styrtet på sin cykel på Indkildevej på vej til tværfløjtespil på Gug Skole. Bilisten, som Kirsten Vestergaard altså ikke kender navnet på, sørgede også for, at den beskadigede cykel i låst tilstand blev sat over på den anden side af autoværnet. Lene måtte senere på dagen en tur omkring skadestuen for at få tilset de knubs, hun havde pådraget sig. Alle har det nu godt,og Kirsten Vestergaard sender en rose for en forbipasserendes betænksomhed midt i en travlt hverdag.