Tak for rigtig god oplevelse

SPINDELVÆV:Fredag aften var jeg i Det Musiske Hus i Frederikshavn for at se ¿Spindelvæv¿ - fyldt sal, og hvor havde jeg det morsomt, og hvor fik jeg sat nogle tanker i sving. Efter min mening blev jeg udsat for en gang meget vedkommende 3D-teater, sådan at forstå hvem var det, der blev udsat for spin? Var det spejderpigen, var det Max eller var det...? Ja, til sidst sad jeg med følelsen af, at jeg havde været udsat for spin og på den måde kom til at føle på egen person, hvordan det måske vil være at blive udsat for magtens kommunikation. Denne følelse frembringes ikke kun af en fabelagtig fortælleteknik, men sandelig også ved Flemming Jensens insisterende nerve. Humoren gør i dette tilfælde det muligt at tænke videre og begynde og danne egne meninger om magtens kommunikationsmidler - tanker, som er sat i gang af stykket, men sandelig ikke behøver at være afhængig af det - se, efter min mening er det kunst. På vej hjem i bilen talte jeg med min kone om vores oplevelser med ¿Spindelvæv¿, og vi var enige om, at den havde givet os en folkelig intellektuel oplevelse - så tak Flemming Jensen og bliv ved, tak til jer andre skuespillere for en flot indsats og tak til Det Kongelige Teater for at bringe stykket til Nordjylland - bliv ved med det.