Lokalpolitik

Tak kun et fattigt ord

Tak er kun et (fattigt) ord! Disse ord er bestemt ikke rettet til regering og byråd for deres indsats for de gamle og syge i dette samfund.

Grunden til det er: Nytårsmorgen landede der en mail i min boks, hvoraf det fremgik, at beregningsgrundlaget (huslejen) for boligsikringen var forhøjet, samt at boligsikringen for det kommende år var nedsat med ca. 50 kr. pr. md. Erkendt: Det er ikke det helt store beløb, men i efterlønnens og førtidspensionens verden har lidt meget stor betydning. Den borgerlige regering og Dansk Folkepartis ånd og tendenser følges af byrådet, så pengene til finansiering af kulturelle tiltag, som f.eks. et helt unødvendigt byggeri af et musikhus, skal findes hos de dårligst stillede i dette samfund. De bedre stillede skal have nedsættelse i skatten, så deres lyst til at fortsætte på arbejdsmarkedet bevares. Andre er enten for gamle til at arbejde, eller er ramt at ufrivillig sygdom der forhindre deltagelse i arbejdsmarkedet, de betaler. Jeg har tidligere stillet spørgsmål til alle partier omkring udligning af forskellen på den gamle og nye førtidspension. Ingen partier har dog ment, det var ulejligheden værd at besvare et så ubehageligt spørgsmål. At spørgsmålet er blevet yderligere forstærket med forhøjelsen af huslejen, samt nedsættelsen af boligsikringen, får formentlig ikke nogle ansvarlige til at bruge tid på at besvare min henvendelse. Jeg gør dog alligevel et forsøg. Huslejeforhøjelsen kan bl.a. forklares med stigninger på udgifterne til det offentlige, herunder vandafgifter, renovation og lignende. Altså er der, i dette tilfælde, tale om dobbeltbetaling. Først stiger priserne på offentlige ydelser, derefter falder tilskuddene, overskuddet bruges på det kulturelle område, lige bortset fra folkeskolerne. Resultatet: Rendyrket kapitalisme. Alle kan vel af ovenstående grunde være glade for at have et socialistisk bystyre i Aalborg. Kære folketings- og byrådsmedlemmer. Vær helt sikker på, at spørgsmål til disse urimeligheder med mellemrum vil dukke op i disse spalter før og under valget her i 2009. Jeg har indtil nu aldrig været i tvivl om, hvor mit kryds skulle sættes, men må desværre nok erkende, at det, der tidligere, var en af Aalborgs styrker, sammenhold og solidaritet, ikke længere er ord, der findes i den ordbog, kommunalpolitikerne benytter.