Tak

Birgit Olsen
aktivitetsleder Skagen
Fra overrækkelsen. Privatfoto
Skagen 1. september 2007 06:00

TILBUD: Dagens roser bør gå til Carla Jacobsen, Kirsten Sørensen og Civitan. Carla Jacobsen og Kirsten Sørensen er firvillige på Dagcentret i Skagen, hvor de medvirker til at igangsætte forskellige tilbud til pensionister i Skagen. Dagcentret har i årenes løb slidt flere hold sangbøger op, hvilket Carla og Kirsten nu har gjort noget ved. Via en ansøgning til Civitan er det lykkedes for dem at skaffe dagcentret 100 nye sangbøger ”Sange til livet”. Det kendetegner vore frivillige at de gør en stor indsats på mange forskellige områder, og her blev det til et flot samarbejde mellem vore frivillige på Dagcentret og Civitan, der er en organisation, hvis mål er at skabe glæde blandt byens borgere. Mange tak til Civitan for sangbøgerne. Sangbøger der vil medvirke til at give vore sammenkomster et rigt indhold, og mange gode stunder. Og tak til Kirsten og Carla for jeres indsats. En stor buket roser til jer alle.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...