Take That aflyste koncert i Parken

Tusindvis af skuffede fans fik en lang næse, da boybandet aflyste lørdagens koncert i Parken, fordi Robbie Williams har fået madforgiftning. Opdateret kl. 18.30.

Den engelske superstjerne Robbie Williams' dårlig mave var lørdag medvirkende til, at trafikken over Storebæltsbroen slog rekord. Arkivfoto

Den engelske superstjerne Robbie Williams' dårlig mave var lørdag medvirkende til, at trafikken over Storebæltsbroen slog rekord. Arkivfoto

Den engelske boyband Take That har valgt at aflyse lørdagens koncert i Parken i København. Det skyldes, at sangeren Robbie Williams har fået madforgiftning, skriver Live Nation Denmark i en pressemeddelse. - Trods flere lægebesøg og medicinering er tilstanden blevet forværret, så Robbie Williams er ikke i stand til at gennemføre koncerten i aften, hvilket han og bandet beklager meget. Det er desværre ikke muligt at finde en erstatningsdato, skriver Live Nation Denmark i pressemeddelelsen. Troede det var en joke Nordjyske Sara Nørgaard var en af mange tusinde fans i køen foran Parken, som fik den nedslående besked kort før kl. 18. - Folk troede først det var en joke og blev bare stående i køen, men da det gik op for folk, at det var rigtigt, lød der et stort suk, fortæller Sara Nørgaard. De mange dybt skuffede fans står nu tilbage med en lang næse. - Det er en flad fornemmelse at stå foran Parken og få at vide, at koncerten er aflyst. Det er dårlig stil af Take That, siger Sara Nørgaard. Fløjet væk med helikopter Kort før de mange fans fik beskeden landede en helikopter ved Parken formentlig for at flyve det engelske popgruppe væk fra København. De mange fans kan få billetterne refunderet fra mandag 25. juli. Dermed blev det de hurtige, der havde sikret sig billet til den oprindeligt planlagte koncert, der fik en lang næse, mens de, der først sent fik billetter til ekstrakoncerten fredag, fik noget for deres penge. Ifølge Live Nation Denmark vil Take That komme med en personlig meddelelse senere lørdag aften.