Takkede af efter 14 år i rådet

På generalforsamlingen i Aktivitetscentret på Beltoften i Gistrup forleden blev Ingrid Sivertsen behørigt hyldet af formanden Bjarne Arentsen (th) efter 14 år i det lokale centerråd Foto: Kjeld Mølbæk
På generalforsamlingen i Aktivitetscentret på Beltoften i Gistrup forleden blev Ingrid Sivertsen behørigt hyldet af formanden Bjarne Arentsen (th) efter 14 år i det lokale centerråd Foto: Kjeld Mølbæk Kjeld Mølbæk

I forbindelse med valgene til centerrådet på generalforsamlingen i Aktivitetscentret på Beltoften forleden, ønskede Ingrid Sivertsen ikke genvalg.

Det er blevet til ikke mindre end 14 år i det lokale centerråd, så Ingrid Sivertsen har været med til at få en lang række arrangementer op at stå og været med til planlægningen af den store udvidelsen af det populære center.

Ideen med aktivitetscentrene i Aalborg kommune er, at kommunen sørger for lokaler samt lys og varme, mens de lokale efterlønsmodtagere og pensionister selv skal sørge for at lave arrangementer og selv skal sørge for økonomien til at holde dem.

Derfor er alle aktiviteter på Beltoften baseret på frivillig arbejdskraft, og i den sammenhæng har Ingrid Sivertsen afgjort taget sin tørn.

Som tak for det store arbejde gennem de mange år fik Ingrid Sivertsen, som et af de sidste punkter på årets generalforsamling, overrakt en flot buket af centerrådsformand Bjarne Arentsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden