Takker af efter 32 år

Jens Højbjerg er stoppet som bademester i Brønderslev til fordel for jobbet som cheftræner i Hjørring.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jens Højbjergs nye job i Hjørring giver ham mere tid til at dyrke hans store hobby - nemlig væddeløbsheste.Foto: Kurt Bering

I 32 år har Jens Højbjerg være sørget for, at Brønderslev Svømmehal tog sig ud fra sin bedste side. Og i næsten lige så mange år, har han trænet konkurrencesvømmere i Brønderslev. Men nu er det slut. Jens Højbjerg har stoppede nemlig som bademester i Brønderslev Svømmehal 15. september for at blive cheftræner for svømmeklubben S68 i Hjørring. - Jeg fik et tilbud, som jeg ikke kunne sig nej til. Jobbet i Hjørring betyder, at jeg får nedsat tid, og det gør, at jeg får mere tid til at dyrke min hobby, forklarer 59-årige Jens Højbjerg der ellers havde forberedt sig på at gå på efterløn om et år. - Men så fik jeg det her tilbud, og jeg har skrevet en treårige kontrakt. Så det passer med, at jeg kan gå på efterløn derefter, siger han. Udsigten til at få frigjort noget tid til at passe sin hobby, var simpelthen for tiltalende. Heste har nemlig været Jens Højbjergs store passion i mange år. Siden 1965 har deltaget i hestevæddeløb på amatørbasis. I dag har han tre heste, som han nu skal til at rejse mere rundt med, end der før har været tid til. Og Jens Højbjerg er allerede ved at gøre sig klar til at bruge mere tid sammen med de firbenede. Han har nemlig købt en lastbil, hvor han kan transportere hestene i, og hvor han også kan overnatte. - Så jeg er ved at tage stort kørekort, så jeg må køre med den. Og planerne er, at vi skal køre land og rige rund, og vil også gerne udenlandsk, tilføjer han. Selvom Jens Højbjerg har sagt farvel til sin arbejdsplads gennem 32 år, så er det nu ikke fordi, han er tynget af vemod. - Det kan da godt være, at jeg kommer til at savne det. Men det er nu ikke slået igennem endnu. Og jeg regner da også med, at jeg fortsat skal svømme der, siger han og fortsætter: - Men jeg har da været glad for at gå i svømmehallen, og det har da også været gode år. I hvert fald de første 25 år, siger han uden at komme nærmere ind på, hvorfor de sidste syv år ikke hører til blandt de bedste. De sidste fire år, har Jens Højbjerg været assisterende træner i svømmeklubben i Hjørring. Men tiden som træner i Brønderslev er noget af det, han husker tilbage på med stolthed. Her har han blandt andet gjort svømmere gode nok til at hente DM, VM og EM medaljer hjem til Brønderslev. - Det eneste jeg mangler er en OL medalje. Men det når jeg aldrig. Men det har selvfølgelig været et stort privilegium at få lov at arbejde med disse dygtige mennesker, siger Jens Højbjerg. Derfor var det også sørgeligt at se, at Brønderslev Svømmeklub blev erklæret konkurs henover sommeren. - Det mest sørgelige er, at de medaljer klubben har vundet, er væk. De tilhørte jo den gamle klub, så den nye skal starte helt forfra, siger han. Den nye bademester i Brønderslev Svømmehal er Michael Jensen.