Arden

Takker af efter ti år

Mia Lassen afløser Dorte Ladefoged som lokal meddeler.

Mia Lassen, tager over som meddeler i Rostrup. Privatfoto
Mia Lassen, tager over som meddeler i Rostrup. Privatfoto

ROSTRUP: 1. september var det 10 år siden, at jeg kom til som lokal meddeler i Rostrup, meget er sket siden dengang.

Sådan lyder det fra meddeler til avisen, Dorte Ladefoges, som nu lader stafetten gå videre til sin afløser, Mia Lassen, 23 år.

- Den første artikel var den 2. september 2003 med overskriften, En tilflytter er Rostrups stemme, hvor jeg blev præsenteret som lokal meddeler, erindrer Dorte Ladefoged.

Det har været et fantastisk årti med masse-produktion af lokalstof og PR for lokalområdet.

Men efter et årti giver Dorte Ladefoged plads til næste generation.

- Jeg har fundet én, som har lige så meget hjerteblod i årerne for Rostrup, som jeg, fortsætter Dorte Ladefoged.

Fremover er Mia Lassen fra Rostrup den ny lokale meddeler og kontaktperson, når der skal formidles lokalt stof til lokalaviserne:

Mia Lassen, Egelundsvej 16, Arden, mobil 6139 9113.

Hun er datter af kartoffelavler Per Lassen og Anna, pædagog i Arden skovbørnehave. Mia har en søster Sara på 25 år og en bror Lasse på 30, som alle bor i Rostrup.

- Det er både med vemod og glæde, at jeg giver jobbet videre. Jeg véd, at Mia vil brænde igennem lige så meget, som jeg har gjort.

Tillidsposter og fem børn har de forløbne ti år givet Dorte Ladefoged et kæmpe netværk med forgreninger til alle arrangementer.

Nu er tilknytningen efterhånden som børnene er blevet større og rykket videre ud over byskiltet.

- Det har været en fornøjelse, og jeg glæder mig stadig til at læse lokalstof og se billeder fra området, slutter Dorte Ladefoged.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden