Takkesang til livet

25. september 2002 08:00

DIGTE Birthe Arnbak: "Det leende træ" Der er over Birthe Arnbaks digte en sart vemod, især i samlingens sidste tredjedel "Det andet liv". I et enkelt, poesinært sprog skriver hun her om sine savn og sin længsel, koncentreret om den afdøde ægtefælle. Men det er kun den ene side af digtene, for mange af digtene er erindringsdigte og dyrt samlet livserfaring. Hun skriver i "Og flugten": "I erindringen blandes skam og rædsel med lyde og farver". Hun ved noget om livet, når hun "I heksens hus" kan konkludere: Pandekagehuse genopstår i mange former. Fristeren kender hver enkelts behov. Men det afskærer ikke Birthe Arnbak fra intenst at være til stede i hverdagen med dens små gøremål og store naturoplevelser. Livet er en gave, som hun føler sig forpligtet på. I "Mens tid er" runder hun af: "Jeg tager imod og tager imod mens tid er". Ja, netop: mens tid er, for den snart firsårige lyriker har øje for naturen og dens dødssymboler. Titeldigtet, der har fået den vigtige plads som samlingens sidste, fortæller om bævreaspen i granhegnet rundt om huset. I den kan hun spejle sig selv og livet i digtets slutning: Selv i vindstille når alle andre opretholdt roen gik ilinger af oprør, lydløse latterrystelser gennem dit fyldige bladhang. Nu venter vi begge i novemberstilheden, så vinker du til mig med dine sidste blade og giver slip. Jo, disse digte er Spätlese, vemodstunge og sødmefulde - men frem for alt en overvældende takkesang til livet. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Birthe Arnbak: "Det leende træ" 60 sider, 150 kr. Gyldendal

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...