Tal fra virkelighedens verden

Anders Stenilds huller i uvidenheden udfyldes med tal og fakta fra virkelighedens verden Anders Stenild langer (28.6.) voldsomt ud efter to navngivne kritikere af dansk landbrugs påvirkning af natur og miljø, og i samme omgang får "Dansk" Naturfredningsforening også en ordentlig omgang med krabasken. Der er formentlig tale om Danmarks Naturfredningsforening (DN) - "ingen huller i uvidenheden".

De to herrer, som Stenild er ude efter, kan sikkert svare for sig selv, men jeg vil hellere end gerne bidrage med et par tal fra den virkelige verden og lidt fakta om DN's politik, som kan belyse de ganske alvorlige problemer for vores natur og miljø (og vores økonomi), som det nutidige, højt industrialiserede landbrug er årsag til. Landbrugsjorden udgør 63 pct. af Danmarks areal, og landbrugsjorden udgør ifølge Eurostat 63 pct. af Danmarks samlede areal på 4.310.000 ha. Heraf er 92 pct. marker under plov (svarende til 58 pct. af Danmarks samlede areal). Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa. I Tyskland er det kun 33 pct. af jorden, der dyrkes intensivt. I Nederlandene er det 28 pct. Det er således ikke underligt, at over halvdelen af de undersøgte arter af vilde dyr og planter i det åbne land går tilbage, og ifølge DMU er det intensiveringen af landbrugsdriften, der er den største trussel mod biodiversiteten (den biologiske mangfoldighed) i agerlandet. Haren er f.eks. kommet på rødlisten over truede arter og halvdelen af fuglene i det åbne land er forsvundet de sidste 20 år. I agerlandet er mellem 95 pct. og 98 pct. af de oprindelige vådområder forsvundet gennem 1800- og 1900-tallet og halvdelen af Danmarks ca. 69.000 km vandløb overholder ikke EU's standarder for god økologisk tilstand. Ganske vist er landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet halveret siden DN's daværende direktør David Rehling fik råbt politikerne op i midten af 80'erne og de første vandmiljøplaner blev gennemført, men der er stadig langt igen inden vi er nede på et niveau, som vandmiljøet kan tåle, idet der mangler yderligere ca. 31.000 ton reduktion. Disse tal baserer sig på Naturstyrelsens beregninger af, hvad der er nødvendigt for at det danske vandmiljø kan leve op til EU's vandrammedirektiv. Her hjælper regeringens "Grøn Vækst" som en skrædder et vist sted, idet den uskønne proces omkring vandplanerne har været ét langt tilbagetog og en bukken og skraben for at gøre landbrugets stærke lobbyorganisationer tilfredse. Men heller ikke husdyrene har det for godt: 13 pct. af danske slagtesvin er ramt af multiresistente tarmbakterier som MRSA-stafylokokker, der kan være livsfarlige for mennesker, da de ikke kan behandles med de gængse antibiotika. MRSA regnes af mange læger som et af de væsentligste bakterielle sundhedsmæssige problemer i dag, ifølge Fødevarestyrelsens hjemmeside. I 2009 fik næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger indskærpelser og/eller politianmeldelser på grund af for dårlig dyrevelfærd, og hver dag dør ca. 25.000 pattegrise - det giver ca. ni mio. på årsbasis! Det samlede økonomiske resultat for landbruget havde i perioden 2005-2011 været et minus på 39,1 mia. kr. hvis støtten fra EU i samme periode på godt 53 mia. kr. trækkes fra. Det er med andre ord skatteyderne, der gennem EU-tilskuddene holder liv i dansk landbrug - disse tal er fra Fødevareøkonomisk Institut. Samtidig er landbrugets samlede gæld efterhånden steget til omkring 350 mia. kr. på grund af umådeholden griskhed i forhold til priserne på landbrugsjord, så krakket i Fjordbank Mors bliver nok ikke det sidste. Vi behøver et fremtidigt landbrug, som er i balance med natur og miljø - det er ingen naturlov at landbrug skal drives høj-industrielt som i dag. Efter DN's mening er fremtidens landbrug økologisk og fremtidens natur skal have langt mere plads end i dag. Det vil især kræve en drastisk nedgang i antallet af producerede svin, som i dag er ca. 25 mio. om året, og vi skal formentlig ned på ca. et halve for at skabe en bæredygtig produktion, som ikke er afhængig af en massiv import af foderstoffer fra fattige lande i Sydamerika og Afrika (ca. 2,1 mio. ton protein-afgrøder om året, som kunne bruges til at brødføde de sultende befolkninger i de pågældende lande i stedet for at blive hældt i danske svin). Harmonikravet skal strammes op, således at der bliver et mindre dyretryk pr. ha. Natur og skov udgør i dag ca. 22 pct. af landets areal - det skal sættes op, således at det i 2030 fylder 33 pct. Overgangen til fuldt økologisk landbrug sker ikke på kort sigt, men med en fornuftig landbrugspolitik og en målrettet indsats af de mange EU-midler, som tilflyder landbruget kan det lade sig gøre over en 20 - 30-årig periode, og vi vil så stå med et landbrug, som i langt højere grad end i dag satser på kvalitet i stedet for kvantitet og bevidstløse udvidelser!

Forsiden