Tal om pigers overlegenhed kan ikke bruges til ret meget

Folkeskolens karaktergivning tilgodeser ikke drengenes færdigheder

LØGSTØR:Statistikkerne viser med stor tydelighed, at pigerne i 9. klasse gennemsnitligt får højere karakterer end drengene. Men nogen er parat til at sætte endog store spørgsmålstegn ved, om tallene kan bruges til noget i det virkelige liv. Det gælder f.eks. lærer Bjarne Svendstrup på Løgstør skole, som er den nordjyske skole, hvor pigernes forspring er størst med et gennemsnit på 8,57 overfor drengenes 7,61, altså en forskel på en hel karakter. Bjarne Svendstrup siger: - Hvis jeg nu tager en af drengene fra 10. klasse og siger til ham: "Du er 16 år og jeg er 54, så vi er i gennemsnit 35 år gamle", så er regnestykket rigtigt nok, men det kan ikke bruges til ret meget. Hans kollega Knud Sneftrup med 33 år bag sig på Løgstør Skole mener, at statistikken kan koges ned til den kendsgerning, at pigerne er mere modne end drengene. I hele skoleforløbet er de et år foran, og i 9. klasse kan de have lige så mange aktiviteter med job og sport som drengene, uden at det går ud over deres skolearbejde. - Man kan måske sige, at pigerne passer bedre ind i den struktur, Folkeskolen har, tilføjer skoleinspektør Gunnar Willumsen. Bjarne Svendstrup mener, at den måde, Folkeskolen opstiller sine krav, slet ikke tilgodeser de drenge, som er gode med hænderne: - Det er kun de boglige færdigheder, der måles. Vi har her nogle kernegutter, som ikke får lov til at blive bedømt på deres andre vigtige kompetencer. Knud Sneftrup peger på, at netop sidste år var der i 9.klasserne nogle drenge, som fik meget dårlige karakterer og dermed trak det samlede gennemsnit ned. Der skal ikke mange femtaller med i regnestykket, inden det giver tydeligt udslag i facit. Både de to lærere og inspektøren ser med stor fortrøstning på drengenes fremtid, selv om de ikke brillerer med karaktererne. 41 af sidste års 9. klasse elever fra kommunens tre skoler er fortsat i den fælles 10. klasse, men de, som forlod skolen efter 9. er allesammen i gang med en videreuddannelse et eller andet sted i systemet. - Når bare de bliver til hele mennesker, så siger jeg pyt med at de ikke fik så høje karakterer, siger Knud Sneftrup. Bjarne Svendstrup mener, at det præger skolerne i Løgstør, at der er tale om en by uden ret mange akademikere og uden en større klasse af borgere med boglige traditioner. På den anden side har han også på den østsjællandske skole, hvor han tidligere arbejdede, oplevet en årgang, hvor halvdelen blev studenter, men nogen af dem kom først ud i arbejdslivet, da de som 27-årige fik et AMU-certifikat som truckførere.

Forsiden