Tal ordentligt knægt

EMNER 20. marts 2007 05:00

{ NØVLING: Nøvling menighedsråd, Nøvling skole og Nøvling samråd er i aften, tirsdag 20. marts kl. 19.00, gået sammen om et spændende arrangement med Peter Albæk, som under titlen “Tal for helvede ordentligt, knægt” vil give sit bud på udfordringen fra de unge til de voksne og han vil samtidigt give nogle gode råd til at klare det grove og ofte krænkende sprog. Peter Albæk er formand for “Børns Vilkår” og han ved bedre end andre at forældre, lærere og pædagoger samt andre, der har med børn og unge at gøre i hverdagen, ofte frustreres over børn og unges grove og krænkende sprog. Spørgsmålet er imidlertid om det er noget nyt eller om det blot er en del af tidens ungdomskultur, som voksne bare ikke forstår og skal blande sig udenom. “I værste fald kan det også være en del af en adfærd, der forråder sproget og det sociale liv mellem vores børn og unge fordi vi som voksne har forsømt at forholde os til kulturen og sproget ved i tide at blande os og sige tydeligt fra”, står der i oplægget til mødet. At de mange forhåndstilmeldte får en del at snakke om, foruden et godt indblik i problematikken, er der næppe tvivl om på det kommende møde med Peter Albæk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...