Tal på det kirkelige liv

Menighedsråd får grundlaget for at diskutere den kirkelige fremtid

EMNER 9. marts 2003 07:00

NORDJYLLAND: Selv om kirkeminister Tove Fergo (V) for nylig har foreslået en stribe kirker på Vesterbro i København nedlagt, hænger det ikke sammen med, hvad der kan komme ud af de strukturovervejelser, som menighedsråd og sogne i Aalborg Stift skal arbejde med. Forholdene i København og de nord- og nordvestjyske områder, der hører til Aalborg Stift, kan slet ikke sammenlignes, siger stiftets biskop, Søren Lodberg Hvas. Aalborg Stift har sat sig for at kortlægge kirkegangen og deltagelsen i, hvad der kaldes andre kirkelige handlinger eller aktiviteter på de 322 gudstjenestesteder i de 13 provstier, som udgør Aalborg Stift fra Skagen til Hadsund og fra Hals til Agger. Formålet er udvikling, nemlig at finde ud af, om ressourcerne bruges der, hvor de gør mest nytte - eller om der er noget, der kunne laves om. "Sogn og kirke. Struktur og liv" hedder projektet, hvis to tovholdere understreger, at beslutningerne til sin tid ikke træffes af en koncernledelse, men af menighedsrådene. - Planen er ikke at skære ned men at skære til, siger de om den. Stormøder Lige nu får menighedsrådsmedlemmer og præster lejlighed til at se en foreløbig skitse til det billede, der tegner sig af det kirkelige liv, når biskop Søren Lodberg Hvas og sognepræst Jens F. Munksgaard, Hurup, på stormøder rundt om i stiftet afslører de foreløbige tal - de store gennemsnit og de små detaljer, som skal give sognene baggrund for at drøfte den kirkelige fremtid i landsdelen, når kendsgerningerne ligger på bordet. Jens F. Munksgaard har orlov for en del af sit præsteembede for at stå i spidsen for tælleprojektet. Foreløbig har de to holdt møde med 250 præster og menighedsrådsmedlemmer på Skyum Idrætsefterskole i ugen, der gik, og på torsdag løftes sløret for de mange tal på et møde i Aalborg for kirkefolket i den østlige del af stiftet. Mange kirker En af de markante forskelle på det københavnske og det nordjyske kirkebillede er størrelsen af sogne. I Aalborg Stift er over en fjerdedel af sognene på under 500 indbyggere - med Lodbjerg Sogn i Sydthy som det mindste med under 100 sognebørn. Kun 50 af de 301 sogne og kirkedistrikter har over 3000 indbyggere. Tilsvarende har stiftet også mange kirker. - Har vi for mange? spørger biskoppen - og lader det være op til sognene at svare. Hjulpet på vej af et par betragtninger: - Vi har de kirker, vi har - og man kan vist godt sige, at i dag var de næppe blevet bygget allesammen. Men vi har dem, og vi har dem, hvis sognefolket ønsker dem. Det betyder ikke, sagde biskoppen på mødet i Sydthy, at vi absolut skal bruge dem, som vi plejer. Han understregede også, at dagsordenen for optællingen af kirkegængere heller ikke er et led i at skaffe præster til det betrængte København, eftersom der rigeligt er brug for præsterne der, hvor de er - måske med nye mere overordnede funktioner til glæde for flere sogne. Samarbejde Men måske skal sognene heller ikke være små i fremtiden, forudskikkes det i debatten om de kirkelige tal, og der er skitseret flere måder at rationalisere på. I forbindelse med folketællingerne har stiftet udsendt en hel stribe emner, som menighedsrådene opfordres til at diskutere, og tilbagemeldinger har vist, at der er noget at tage fat på alle steder, og at holdningerne deler sig mellem de små og de store sogne. Næsten halvdelen af sognene vil drøfte forandringer i gudstjenestemønstret, næsten halvdelen af de store sogne vil drøfte sognemedhjælperordning, en tredjedel af de små sogne kan forestille sig en eller anden form for samdrift af kirkegårdene, og en fjerdedel af dem vil finde ud af, om det er en fidus at have fælles regnskabsførelse, mens nogle forestiller sig en rationaliseringsgevinst ved fælles indkøb. Også det psykiske arbejdsmiljø er på dagsordenen. Her har især de større sogne planer om at forbedre forholdene for de ansatte på forskellig vis.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...