Talent belønnet i anden omgang

Fodbold 1. september 2004 06:00
AALBORG: Suspenderingen af spillerstrejken hindrede 17-årige Thomas Enevoldsen i at debutere på AaB's superligahold i fodbold i UEFA Cup-kampen mod Zalgiris Vilnius, men topscoreren på klubbens ynglingeligahold bliver nu i anden sammenhæng belønnet for sin lovende indsats i det alternative AaB-holds testkamp mod Hjørring. Her var U18-landstræner Per Andersen blandt tilskuerne, og han har nu udtaget Thomas Enevoldsen som debutant i truppen, der i næste uge spiller to kampe mod Slovakiet i Nordjylland. Holdene mødes i Hørdum tirsdag 4. september og på Aalborg Stadion torsdag 6. september. AaB er også repræsenteret af målmand Kenneth Stenild Nielsen i truppen, der tæller to udlandsprofessionelle - Bo Storm, Heerenveen, og Magnus Troest, Aston Villa. abel
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...