Talent besøger Aabybro

Bine Martine Gori
Mor og datter, Lene Rom Frederiksen og Anne Rom Hansen giver koncert i Aabybro i morgen
Musik 10. marts 2007 05:00

AABYBRO: Den prisbelønnede Anne Rom Hansen, der sidste år modtog ”Danske Banks Talentpris” under ”Opera i Rebild” i Rebild bakker gæster Aabybro i morgen. Anne Rom Hansen vil blive akkompagneret af hendes mor, Lene Rom Frederiksen, på klaver. Lene Rom Frederiksen er musikskoleleder i Jammerbugt og Hjørring kommuner samt organist i Løkken og Fureby kirker. Mor og datter har sammen afholdt flere koncerter i det nordjyske, og denne aften er det bedste på menuen. På programmet er en bred vifte af musik fra Brahms til Ragtime for Marimba. Aftenen, der er arrangeret af Aabybro Musikforening, er for hele familien. Koncerten er gratis for børn og unge under 14 år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...