Talent fra Randers til Hobro

Fodboldklubben Hobro IK har sikret sig en aftale med midtbanetalentet fra Randers FC, Mathias Bersang Sørensen frem til sommeren 2014.

Fodbold 23. december 2011 11:01

- Mathias er en fremragende ung spiller på 20 år, der passer perfekt ind i klubbens offensive filosofi, siger en stolt sportschef, Jens Hammer Sørensen, fra 1. divisionsklubben Hobro IK. - I denne sæson har han det seneste halve år spillet på andetholdet i Randers, men allerede som 16-årig kom han på klubbens divisionshold. Et uforløst talent - Han er et lidt uforløst talent, der trænger til nye omgivelser, og det giver vi ham i Hobro, hvor han måske ikke kan gå direkte ind på vores 1. divisionshold. Derfor har vi også lavet en lang aftale med ham, så han stille og roligt kan udvikle sig hos os, siger Jens Hammer Sørensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...