Badminton

Talent i søgelyset

Sensationel kvartfinaleplads til DM i badminton har sendt Trina Villadsen til træning med eliten

Trine Villadsens badmintoneventyr begyndte som seksårig i Bindslev. Her er hun fotograferet i Tannisbugthallen, da hun i weekenden var hjemme. Til daglig går hun på sportscollege i Ikast, hvor hun studerer STX og træner badminton for fuld kraft.
Trine Villadsens badmintoneventyr begyndte som seksårig i Bindslev. Her er hun fotograferet i Tannisbugthallen, da hun i weekenden var hjemme. Til daglig går hun på sportscollege i Ikast, hvor hun studerer STX og træner badminton for fuld kraft.

BINDSLEV: Trine Villadsen, det 17-årige badmintontalent fra Bindslev, som bor, træner og spiller i Ikast til daglig, nåede sensationelt frem til kvartfinalerne ved Danmarksmesterskaberne for nyligt.

Landstræneren har nu tilbudt hende om at komme til træning i elitecentret i Brøndby, hvor man samler talenter fra hele landet.

- De vil nok se mig an. Jeg kan måske komme til Brøndby et par dage en gang imellem og træne, siger Trine Villadsen, da vi møder hende hjemme hos familien på Vesterbro.

Badminton Danmark har et pigeprojekt, hvor man leder efter en fremtidig afløser i damesingle for topspillere som Line Baun.

Trine Villadsen er glad for tilbuddet fra landstræneren, men hun er en 17-årig med begge ben på jorden.

- Jeg vil gøre sportscollege færdigt. Så må vi se, hvad der sker bagefter.

- Jeg vil gerne spille på højt plan, men hvor må tiden vise, siger Trine Villadsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden