Aalborg

Talent slog rekorder på stribe

13-årig spillede med uhørt højt gennemsnit ved jyske ungdomsmesterskaber i bowling.

Stine N. Johansen var en af flere medaljetagere for Stenhuset. Hun vandt guld i double og bronze individuelt hos ynglingepigerne. Arkivfoto: Henrik Bo

Stine N. Johansen var en af flere medaljetagere for Stenhuset. Hun vandt guld i double og bronze individuelt hos ynglingepigerne. Arkivfoto: Henrik Bo

13-årige Rikke Nørgaard Johansen fra Stenhuset leverede et resultat uden sidestykke i dansk bowlinghistorie, da hun ved de jyske ungdomsmesterskaber satte dansk juniorrekord for piger ved at score 1452 point over seks serier, hvilket svarer til et gennemsnit på 242 kegler pr. serie. Dermed slettede hun hele fem rekorder, da der noteres rekorder for både to, tre, fire, fem og seks serier. Hun slog også alle de bestående ynglingerekorder og satte klubrekorder i Stenhuset for tre serier (759 p.), fire serier (997), fem serier (1213) og seks serier (1452). Det er næsten overflødigt at nævne, at Rikke Nørgaard Johansen vandt det jyske mesterskab såvel individuelt som i double sammen med Cecilie R. Simonsen fra BK Ribe.