Talenter får en ny chance

Hjørring Musiske Skole har taget initiativ til en række workshops og en koncert med en række af de unge talenter, der deltog i børnenes MGP uden at slippe gennem nåleøjet.

I oktober blev der holdt en række workshops forud for Børnenes MGP. Men ikke alle kom gennem nåleøjet, og de får nu en chance af Hjørring Musiske Skole. Arkivfoto: Michael Koch

I oktober blev der holdt en række workshops forud for Børnenes MGP. Men ikke alle kom gennem nåleøjet, og de får nu en chance af Hjørring Musiske Skole. Arkivfoto: Michael Koch

Lærer på Hjørring Musikskole, Signe Wang Carlsen, har fået idéen: - Målet med de nye workshops er at hjælpe de mange talenter videre med deres musik. Det store engagement og sangskriverpotentiale, der er hos børnene, fortjener opbakning, siger hun. Børn fra hele Region Nord er velkomne til at deltage i den kommende workshops. Alle skal arbejde frem mod en koncert, der holde lørdag 21. april. Her kan de optræde med deres egne kompositioner. Rasmus Ladefoged, redaktionschef i DR, som arrangerede Børnenes MGP, er glad for Hjørring Musiske Skoles initiativ: - Vi har set utrolig mange talenter på vores workshops rundt om i landet, men af praktiske årsager er det kun de færreste, der kan få en plads i finalen. Derfor er jeg utrolig glad for Hjørring Musiske Skoles idé, der giver børnene mulighed for at bevare gejsten og udvikle deres sangskrivertalent. Den musiske skole arrangerer i løbet af foråret et par workshops, hvor skolens musiklærere vil hjælpe børnene videre og give dem lyst til fortsat at arbejde med musik og komposition.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.