Talenter ryger på porten

De unge sportstalenter på AaB College skal finde et nyt sted at bo fra august.

Esben Christensen
Jørgen Hein har været direktør for AaB College siden starten i februar 2006. Nu må han lede efter nyt arbejde. Foto: Michael Koch
Fodbold 1. februar 2012 12:31

AaB-koncernens dårlige økonomi betyder, at AaB-college lukkes og dermed må størstedelen af de godt 100 beboere lede efter ny bolig. - Det er rigtigt ærgerligt. Men økonomisk har det aldrig kunnet hænge sammen, så det er kun naturligt at lukke det, når koncernen skal spare, siger direktøren for AaB College, Jørgen Hein. Stor omvæltning Han meddelte i går beboerne om den omfattende lukning, som betyder, at kun cirka 15 vil blive boende. Det drejer sig om fodboldspillere, som AaB allerede har under kontrakt. De resterende kan også blive boende, men det vil koste cirka 3000 kroner om måneden. - Det vil selvfølgelig være en stor omvæltning for de unge mennesker. Men de har jo trods alt kun boet her, så forhåbentlig vil det ikke have nogen negativ indflydelse på deres chancer for at få en sportskarriere, siger Jørgen Hein. AaB College lukker i sin nuværende form 30. juni. Det nåede at eksistere i omkring seks år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...