Talenter turnere på tangenter

} TANGENTTALENT: Seks klaverelever fra Hjørring og Hirtshals Musikskole er i denne uge på turne landsdelen rundt med et klassisk klaver-program. Således spiller sekskanten i aften i Hirtshals Kirke, onsdag aften i Det Musiske Hus i Frederikshavn og endelig afsluttes rundturen torsdag aften på Hjørring musikskole i den gamle sal på Skolegade 4. På programmet kan man høre Vals op.12, nr. 2 af Grieg, Arabeske op.18 af Schumann, Prelude op.32. nr.10 af Rachmaninoff, Prelude fra "Pour le Piano" af Debussy, Den sunkne katedral af Debussy, Fantasie- Impromptu op.66 af Chopin 1. sats af Beethovens Waldstein sonate op. 53 samt Romanze op. 28 nr. 2 af Schumann. Koncerterne begynder alle kl. 19.30 og der er gratis entré. } MEDALJE: Vendsyssel Badminton Klub fra Hjørring fortsætter med at hente medaljer til byen. Således vandt de søndag bronze ved DM for hold, som blev afviklet i Odensen. Det var klubbens U15-hold, der hentede den fornemme placering hjem til Hjørring og Vendsyssel, mens klubbens U13-holdet fik en delt 4-plads.