Talenter vandt DM

Floorballdrenge vandt mesterskabet efter sejr over AaB i finalen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:At talentmassen i floorballklubben Frederikshavn Blackhawks er stor, blev understreget med et dansk mesterskab i weekenden til klubbens U17 drengehold, der i finalen ved DM besejrede de nordjyske rivaler fra AaB Floorball med 6-4.

Holdet stillede for sidste gang op under klubnavnet FC Outlaws, og da mesterskabet var det tredje på stribe, har klubben sikret sig pokalen til ejendom.

- Titlen understeger, at vi har noget at bygge fremtiden på, siger Blackhawks-formand Bjørn Fuglsang.

- Først blev vores U19 hold nummer to ved DM, og nu vandt vores U17 hold mesterskabet, så der er masser af talent i vores klub til de næste mange år fremover.

Sejren over AaB kom hjem efter en spændende kamp, hvor frederikshavnerne sikrede den nye fusionsklub Blackhawks det første mesterskab.

- De unge mennesker, der spiller på U17 holdet, har forstået at få det bedste ud af fusionen og har valgt at trække i samme retning.

Fra Bulldogs og Outlaws

- Spillerne kommer fra henholdsvis Bulldogs og FC Outlaws, så selv om holdet har spillet under navnet FC Outlaws, må man sige, at det er Blackhawks, der har trukket sejren i land.

U17 holdet har ikke tidligere i sæsonen formået at vinde over AaB, men i DM-finalen lykkedes det.

Begge hold havde i øvrigt en pige med på drengeholdet, og hos FC Outlaws var det Kristine Sørensen.

Blackhawks fik også to spillere med på Årets hold, og det var målmand Jonas Juul og forward Jacob Olsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.