Talenter vandt over teknikken

God debut for egnens musicalkompagni trods forhindringer

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De sidste prøver var en fortsat lektion i hurtige sceneskift.

AALESTRUP:Først en uretfærdig indledning: Havde ”Blodsbrødre” været en stumfilm havde succesen været hundrede procent. Det uretfærdige består i, forestillingen i og for sig gik rigtig fint, med veloplagt spil og sang på alle pladser. Men musicalen - som det så godt som lokale Greyhound Stage Company havde valgt til sin offentlige debut fredag - blev vold-drillet af seriøse lydproblemer til premieren, så det var umuligt at overhøre. Sådan må det gå, når ens lydmand tillader sig at brække en hånd lige før premieren og en afløser må kaldes til Aalestrup med en times varsel. Vandt på point Til gengæld kunne de medvirkende demonstrere kampvilje, og det gjorde de så dygtigt, at tilskuerne med stående bifald tilkendegav, at de havde vundet den ulige kamp klart på point. Og da problemet skulle være løst lørdag og derfor kun være et fjernt minde i dag søndag, skriver vi ikke mere om det i denne artikel. Der var nemlig mere at glæde sig over end at græmmes ved til premieren. God sang, levende mimik og ganske overbevisende præstationer i det halvrealistiske drama. Alene med syv Historien kort: En fattig kvinde med syv børn skal have tvillinger med en mand, der har forladt hende. Vi er i England i 50’erne, og dengang var det heller ikke spor sjovt at være alenemor, slet ikke med syv eller ni børn. Hendes barnløse arbejdsgiver overtaler kvinden til at give hende den ene, og så snakker de ikke mere om det. Det vil sige: Det var planen. For blodbåndet mellem tvillingebrødre lader sig ikke rive over, og skæbnen lader sig ikke bedøve af en diskret aftale med de to. De mødes trods alle forbud, bliver venner, forelskes i samme pige - og så venter vi bare på, at det skal gå galt. Det gør det også, men først efter at det gode, det onde og det ligeglade i mennesket har haft flere vellydende dueller. Varme og hundyr Christina Jokilehto imponerer som den fattige mor Mrs. Johnstone med sin flotte stemme og varme udstråling, der sprænger handlingens indbyggede klasseskel. Mia Kramer Boyding veksler mellem varm adoptivmor og jaloux hundyr med fin mimik, mens Jonas Rasmussen har hvalpet charme nok til en hel hundekennel som den fattige, men livlige tvillingebror Mickey. Resten føjer sig pænt støttende til hovedrollernes spil, og her må det sammenbragte orkester på syv ikke glemmes. Musikerne var præcis hvor de skulle være med tonerne, der leverede den nødvendige ilt til stykket når lyden - hov, der var den igen - truede med at gøre handlingen groggy. Ny chance Et større hjertesuk end tekniske problemer - der dog let løses med lidt ekstra tid og håndelag - er det at kun 40 var mødt op til premieren. Knaberscenen er langt den mest velegnede til mellemstore produktioner i den nye Vesthimmerland Kommune - i hvert fald indtil et musikhus kommer til Aars - så det vil være synd, hvis de gamle kommunegrænser holder folk væk. Chancen gives igen i dag søndag og næste weekend. Hvis man da ikke venter helt til maj, hvor næste musical er annonceret.