Aalborg

Talentet eri orden

Henrik Toft: Mortens talent er i orden.foto: Torben Hansen

Henrik Toft: Mortens talent er i orden.foto: Torben Hansen

AALBORG:- Han har talent til at nå rigtig langt. Nu må vi se, om han også har den mentalitet, der skal til. Sådan lyder vurderingen af 17-årige Morten Theilgaard, der skal repræsentere Danmark ved VM i udendørs bueskydning i Mexico senere på måneden fra en bueskytte, der har været hele turen igennem og nu er landstræner for de danske bueskytter, Henrik Toft. Han er i øvrigt også lige formand for Morten Theilgaards klub Aalborg Bueskytte Laug. - Morten tog noget af et tigerspring i foråret og sommeren og skød pludselig de 1280, der er det højeste, en junior nogensinde har skudt i Danmark. Men det er jo ikke ensbetydende med, at man kan holde niveau. Det skal han først til at vise nu, og det kræver den rette indstilling og mentalitet, siger Henrik Toft, der som landstræner har haft den unge Aalborgskytte med sig i Århus på Elitecentret for bueskydning, så han kunne snuse til, hvad det vil sige at skulle hellige sig bueskydningen helt og fuldt. Det afskrækkede tilsyneladende ikke Morten Theilgaard. - I forhold til VM siger Morten selv, at hans mål er 1240 point. Det er realistisk, og det vil række til en placering i kvalifikationen i top 24. Men Morten har den force, at han er absolut bedst, når det virkelig gælder, og det er i skydningerne mand mod mand. Så alt kan selvfølgelig ske, siger Henrik Toft. Under alle omstændigheder skal Morten Theilgaard skyde mindst op til sit allerbedste i Mexico for at nå helt op i toppen. Ifølge Henrik Toft svarer Aalborgskyttens 1280 point nemlig til en placering omkring de 15 bedste juniorer i verden.Jens