Rosport

Talentfabrik kører i højeste gear

Ungdomsroere fra Hadsund markerer sig i topklassen

Blandt de yngste juniorer ryddede drengene fra Hadsund Roklub bordet. Steven Otte (tv) Vandt sølv, Johan Wisholm guld og Sander Bach bronze.Privatfoto
Blandt de yngste juniorer ryddede drengene fra Hadsund Roklub bordet. Steven Otte (tv) Vandt sølv, Johan Wisholm guld og Sander Bach bronze.Privatfoto

HADSUND: Mens Hadsund Roklubs tre eliteroere, brødrene Jens og Christian Noll og Trine Toft, er med Danmarks Rocenter på højdetræningslejr i Italien, deltog 33 af klubbens ungdomsroere ved Jyske mesterskaber i indendørsroning i Aarhus.

Hele 6 jyske mesterskaber, 6 sølvmedaljer samt 6 bronzemedaljer kom med bussen hjem til Hadsund, da mesterskaberne var overstået.

Mestre blev August Herman Wisholm, Ida Flou Blomstrand, Johan Wisholm, Liane Vestergaard, Mikkel Knudsen alle i juniorklasserne samt Mette Noll Nielsen i senior damer. Ud over de mange podiepladser formåede endnu flere af klubbens roere at sætte ny personlig rekord.

Forude venter nu tre ugers hård træning inden det 25. januar går løs i Gladsaxe sportshal, hvor der afvikles DM sammen med EM. En stor del af den europæiske elite forventes at deltage i dette stævne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden