Talentsnak til Hjørring

Gymnasium og privatskole bag konference med omkring 100 deltagere fra hele Norden.

Thomas Nielsen,
Der skal deltage elever fra grundskole og gymnasium fra Danmark og de øvrige nordiske lande - enkelte skal findes lokalt. Arkivfoto: Bent Bach
Skolevæsen 1. februar 2009 17:11

Hjørring har ikke just by for at være en konferenceby, men til efteråret gæstes byen af en nordisk konference om talentudvikling af tre dages varighed. Det er Hjørring Gymnasium og Hjørring Private Realskole, der har skaffet konferencen til byen, hvor cirka 100 elever, lærere og embedsmænd fra de nordiske lande deltagere. - Vi ville gerne løse opgaven, men så ville vi også have indflydelse på placeringen. Det har været planen, at det skulle foregå i København, men vi fik ministeriet overbevist om, at vi kunne klare opgaven i Hjørring, siger Henrik-Frand Madsen, der er viceinspektør på Hjørring Private Realskole. Rent fysisk kommer konferencen til at foregå på de to uddannelsesinstitutioner og så delvist på Hotel Phønix, som er booket helt op i forbindelse med indkvartering af konferencens deltagere i tre dage. De nordiske deltagere skal dele deres erfaringer med talentudvikling af skoleelever i de pågældende lande, mens eleverne skal medvirke i forskellige workshops i fag som fysik, biologi, engelsk og samfundsfag. Undervisningen skal have klima som fællestema i anledning af klimatopmødet i København.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...