Taler islandsk til hestene

Lise Hvarregaard er helt bidt af alt, der har med Island at gøre - blandt andet har hun lavet ph.d. om sagaer.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De islandske heste har mange forskellige farver. Den hvide er særlig god at se flokken på.

I Tranget står en kvinde og kalder. Kun de færreste på stedet dér forstår, hvad hun siger. Kun de islandske heste, for sproget er islandsk. Kvinden er Lise Hvarregaard og hun er fuldstændig bidt af alt, der har med Island at gøre. Mest hestene naturligvis, men også de gamle islandske sagaer. For øjeblikket forener hun de to interesser i ét: Hun er nemlig ved at skrive en bog om den islandske hest i de islandske sagaer. - Jamen. Det er ikke for sjov, at jeg taler islandsk til mine heste. Nogle af dem kommer fra Island og er vant til de islandske kommandoer. Nogle kommandoer ligner hinanden, men betyder det stik modsatte på dansk, forklarer Lise Hvarregaard. Hun siger, at det også er smart, at hestene forstår islandsk, når der kommer islandske gæster på besøg. Så kan de jo også ride på hestene. Lise Hvarregaard har ni - tæt på ti - islandske heste. Et par stykker er i børnehave hos venner med islandske heste til "opdragelse" hos deres heste. Og hvorfor bor en ægte vendelbo så i Tranget og taler islandsk? Den unge Lise fra Astrup blev først uddannet bygningsmaler, men ville gerne læse videre. - Jeg var vild med kunst og litteratur. Enten ville jeg på kunstakademiet eller også universitetet. Men da jeg havde mødt min mand, Carsten, blev det til danskstudium i Ålborg, siger Lise Hvarregaard. - Jeg blev meget glad for faget dansk, og i syv år var jeg undervisningsassistent på universitetet i Ålborg. Jeg kunne ikke blive fastansat, fordi jeg ikke have en ph.d. Så begyndte jeg at interessere mig for stillinger som dansk lektor i udlandet, og så var der en stilling på Island. Da jeg var vild med hestene, sagaerne og naturen, søgte jeg og fik stillingen, fortæller Lise Hvarregaard. I fire år boede hun på Island og underviste de islandske studerende i dansk. Mand og de to døtre var med. - Jeg kunne ikke islandsk, da vi kom, men lærte det efterhånden. Pigerne lærte det meget hurtigere end jeg, fortæller Lise Hvarregaard. Hun fortæller begejstret om opholdet på Island, hvor hun fik læst masser af sagaer i de mørke vintermåneder. - Til gengæld kan man ride om natten i sommermånederne, fordi der er lyst hele natten. Det er bare fantastisk. Lise Hvarregaard fortæller og fortæller. Om figurer i sagaerne. Om temaer i dem og beskrivelser af heste. - Sagaerne er fantastiske. Det er virkelig verdenslitteratur. Selvom de er gamle, indeholder de nogle helt eksistentielle grundtemaer, som mange forfattere har benyttet sig af - for eksempel Blicher. Siden hjemkomsten fra Island har Lise Hvarregaard været knyttet til Københavns Universitet, hvor hun har været stipendiat. Hun venter på at skulle forsvare den ph.d. afhandling, hun afleverede i foråret. Den handler om sagatræk i Einar Már Gudmundssons forfatterskab.