Talestrøm hård kost

Ernæring 1. november 2007 05:00

POLITIKERE: Som vælger er det ikke så lidt af en prøvelse at gennemleve en valgkamp. Meget af det, visse politikere smider i hovedet på folk, er strengt at høre på. Tænk blot på snakken om vælgernes gunst, der allerede kom i omdrejninger for flere måneder siden og med forstærket intensitet op til det kommende folketingsvalg. Det særlige bemærkelsesværdige, der tog sin begyndelse for måneder siden er følgende: Hver gang de tre små politiske partier De Radikale, SF og Ny Alliance har åbnet munden, har deres ærinde været kraftigt at understrege at det ved det kommende folketingsvalg først og fremmest drejer sig om at fratage Dansk Folkeparti politisk indflydelse. Et helt igennem uanstændigt valgtema. Det er, hvad disse tre små partier tillader sig at fortælle den halve million vælgere, der ved sidste folketingsvalg sendte Dansk Folkeparti i Folketinget med 23 mandater. De politiske partier bør holde sig til politiske temaer, hvis de vil opnå vælgernes respekt. Selv i så fald kommer man ofte galt af sted. Det er de nævnte tre små partier et godt eksempel på. Margrethe Vestager, Villy Søvndal og Nasar Khader har således erklære, at de trods indædt modstand er villige til at sluge udlændingelovens § 24-regel for at tækkes Helle Thorning-Schmidt vel at mærke forudsat § 24-regelen får et ¿menneskeligt ¿ ansigt, hvordan det så skal forstås. Bare man kan komme til fadet og for magt og som sidegevinst slippe for at se på Pia Kjærgaards ansigt. Alt sammen på sin plads. At man fører sine egne vælgere bag lyset betyder åbenbart ikke noget. De tre nævnte små partier fremhæver i tide og utide, at de for enhver pris vil blokpolitkken til livs og at det kun vil lykkes, hvis Dansk Folkeparti bliver fejet af banen. Ordet blokpolitik må siges at være tømt for indhold, en floskel, man håber vælgerne vil tage til sig. Nu er det engang sådan, at et flertal er et flertal og det oppositionen bevidst fortier er, at kun seks pct. af folketingsvedtagelserne i indeværende folketingsperiode er vedtaget udelukkende med VKO-stemmer. De øvrige vedtagelser hviler på store brede forlig med oppositionen. Under SR regeringen hørte det nærmest til dagens kost, at man fik vedtagelser med 90 stemmer. I nogle tilfælde kun med hjælp fra et færøsk folketingsmedlem. I visse tilfælde var en hjælpende hånd fra Enhedslisten nødvendig, selv om takken var behersket. Det er hård kost at skulle lægge øre til politikeres utroværdige og tvetungede talestrøm.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...