Bortførelser

Taliban: Sydkorea betalte stor løsesum for gidsler

{ Kabul: Taliban fik åbenbart forgyldte indrømmelser fra Sydkorea for at frigive 19 gidsler, som torsdag kom på fri fod efter seks ugers fangenskab i Afghanistan. - Vi fik over 20 millioner dollar (108,7 millioner kroner) fra dem, siger en fremtrædende Taliban-kommandør til nyhedsbureauet Reuters. - Vi vil bruge pengene til at købe våben, forny vores kommunikationsnetværk og købe nye køretøjer til at gennemføre flere selvmordsangreb, tilføjer kommandøren, der er en del af den islamistiske bevægelses 10 mand store ledelsesgruppe. Regeringen i Seoul har på det kraftigste afvist at have betalt løsepenge for at få gidslerne frigivet./ritzau/