EMNER

Tamiflu delvist virkningsløs ved fugleinfluenza

København, fredag /ritzau/ Forskere konstaterer, at Tamiflu kan være uden virkning på fugleinfluenza. Det er også set i Japan, men er stadig det bedste middel. Det hidtil mest effektive middel mod en global influenzaepidemi, Tamiflu, har vist sig at være virkningsløst over for varianter af den frygtede fugleinfluenza. Det videnskabelige tidsskrift Nature har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at en 14-årig vietnamesisk pige er smittet med fugleinfluenza, som ikke reagerer på Tamiflu. Der er samtidig mistanke om, at pigen kan være blevet smittet af sin bror og ikke direkte af fugle. Det er ikke første gang, der er konstateret resistens ved fugleinfluenza. Ifølge overlæge Steffen Glismann, Statens Serum Institut, har man tidligere fundet modstandsdygtighed hos op imod 18 procent af virus i et japansk studie. (forts.) /ritzau/