Tamme, overfede og ubevægelige ænder

brønderslev 
 
 
 karl emil 
 
 foto Henrik Louis

brønderslev karl emil foto Henrik Louis

BUDGET - Tamme, overfede, ubevægelige ænder. Således beskriver Martin Rishøj Jensen i et læserbrev i NORDJYSKE tirsdag sine byrådskollegaer i Brønderslev Kommune, fordi som han skriver: ¿ingen, absolut ingen, vil være med til at spare på noget som helst.¿ Dog nævner han i samme læserbrev, at Dansk Folkeparti var det eneste parti, som foreslog at spare på noget, nemlig på børn og asfalt! Jeg hilser Martin Rishøj velkommen i den politiske debat, men hvis man vil udtrykke sin mening om, hvad andre kollegaer siger i byrådssalen, så er det et must, at man citerer dem korrekt. Dansk Folkeparti ytrede sig ikke om besparelser på børn og asfalt. Derimod udtrykte jeg forundring over, at Børne- og Ungdomsudvalget samt Teknik og Miljø ikke var nævneværdigt omfattet af sparekataloget, derimod var det Socialudvalget, som blev ramt i borgmesterens budget. Socialudvalget er udset til at skulle spare cirka 11 mio. kroner blandt andet, at plejehjemmet i Stenum lukkes, køkkenet på Risagerlund skal lukkes, udlicitering af hjemmeplejen i distrikt 8, en strammere visitation til plejehjem, stop for tilskud til transport til genoptræning, nedsættelse af takster vedrørende begravelseshjælp, stop for kommunal tilskud til madservice m.m. Kære Martin Rishøj. Du nævner i dit læserbrev, der ingen nye visioner er, ingen forslag til at tænke nyt! Hvis nogen tror, det er visionært og nytænkning at beskære ældreområdet med 11 millioner kroner i et budgetforslag, så er man dummere end loven tillader. Det er uanset, som du også skriver, at borgmesteren og forvaltningen har taget ansvaret alvorligt og vendt alle sten i forbindelse med fremlæggelse af budget i balance. Og ja, talelysten var stor på byrådsmødet. Hvad havde du ellers forestillet dig. De fleste politikere i Brønderslev Byråd tager opgaven alvorlig og tak for det. Men nogle politikere i Venstres gruppe vælger at sidde som indledningen i mit læserbrev samtidig med, at de sender beundrende blikke til deres borgmester og tænker... Den borgmester har visioner!