Tamra i countryfest

STØVRING:Lørdag er der lagt kraftigt op til country-bal med mere, når kulturhuset Stubhuset får besøg af det nærmeste Danmark kommer en grand old lady på feltet, Tamra Rosanes. Den amerikanskfødte sangerinde har formået at skaffe den landligt anlagte musik en stor og voskende fanskare i Danmark, så man må regne med temmelig fuldt hus til begivenheden. Tamra Rosanes har været over 30 år i Danmark og har gennem hele karrieren bevæget sig i toppen af ladets rytmiske musikliv. Blandt andet har hun sunget kor på godt 500 plader gennem den tid, de fleste af dem danske. Lidt ældre lyttere vil måske også huske hendes optræden i gruppen ”Flair”, hvor mikrofonen i 70’erneblev delt med den jævnaldrende og lige så kendte Sanne Salomonsen. I 80’erne var hun meget engageret i bigbandet ”Blast”, der også nåede at blive populært. For et par år siden dannede hun midlertidigt en trio med netop Sanne Salomonsen og også Lis Sørensen, der blev et eftertragtet lyt og syn under navnet ”Cow- girls”. Det er blevet til en hel del soloplader gennem årene. Senest greatest hit-pladen ”Cowgirl in Love”, der dog også har et par nye lyde mellem de 15 numre.