Tyverier

Tamra Rosanes til Løgstør

} COUNTRY: Danmarks ukronede countrydronning, Tamra Rosanes, kan lørdag opleves i Løgstør. Det er på Rute 11 i Torvegade, hvor Tamra Rosanes, der sidste weekend deltog i det danske Melodi Grand Prix, spiller op. Hun er født og opvokset i USA. Hun startede sin professionelle karriere i 1972 som folkesanger. Op igennem 1970'erne optrådte hun live - og indspillede plader - med forskellige grupper, heriblandt vokalgruppen "Flair" (med blandt andre Sanne Salomonsen) og countrybandet "The Pack" (med Niels Tuxen). Flair indspillede tre albums med Hank B. Marvin (The Shadows) som producer. I 1980'erne var Tamra medlem af bigbandet "Blast" og sang desuden kor for mange af denne tids store navne - blandt andre Thomas Helmig og Nanna. Gennem hele sin karriere har Tamra Rosanes sunget kor på henimod 500 albums. Gennem de sidste 10 år har Tamra Rosanes tourneret intensivt - både med band og duo. Hun har optrådt på Roskilde og Midtfyns Festival og har været en aktiv sangskriver - på både egen projekter og for andre artister. Brød ind i Super Best INDBRUD: En eller flere ukendte indbrudstyve slap natten til tirsdag afsted med flere kartoner cigaretter og flasker spiritus fra Super Best på Limfjordsvej. Indbrudet fandt sted mellem klokken 19.15 mandag aften og 8.55 tirsdag morgen. Tyvene måtte gennembryde en mur, hvor de bl.a. brugte en vinkelsliber, for at få adgang til butikken, oplyser Løgstør Politi.