Terndrup

Tandklinik i Terndup får ny ejere

Martin Tange har efter ni år solgt sin klinik til to tandlæger i Hobro

Leila Ghassemi (tv), 32 år, og Ruzbeh Asbert, 40 år, fra Hobro Tandpleje Center har købt tandklinikken i Terndrup. Foto: Lars Pauli
Leila Ghassemi (tv), 32 år, og Ruzbeh Asbert, 40 år, fra Hobro Tandpleje Center har købt tandklinikken i Terndrup. Foto: Lars Pauli Lars Pauli

TERNDRUP: To helt nye tandlæger har her i sommer gjort deres indtog i tandklinikken i Dommerhaven 11 i Tendrup.

Efter ni års ejerskab har Martin Tange valgt at sælge klinikken til tandlægerne Ruzbeh Asbert og Leila Ghassemi, der til daglig har deres virke hos Hobro Tandpleje Center.

- Jeg fortsætter dog selv fremover som ansat hos de to nye ejere, hvor jeg har kendt Ruzbeh Asbert i rigtig mange år, siden vi begge gik på tandlægehøjskolen i Aarhus, fortæller Martin Tange.

- Det sidste års tid har jeg drevet klinikken sammen med klinikassistent Helle Guldbæk, der lige har haft 30 års jubilæum på klinikken. Det er ønsket om faglig sparring, der har været mit motiv til at sælge klinikken til de to tandlæger i Hobro. Den nye konstellation vil nemlig betyde, at vi her i Terndrup med tre tandlæger fremover kan tilbyde alle tænkelige tandlægebehandlinger samme sted, forklarer Marin Tange og tilføjer:

- Vores ambition er at bibeholde det samme høje faglige niveau, som mine forgængere grundlagde helt tilbage fra den tid for 40 år siden, da klinikken blev bygget.

Han er personlig stolt af, at salget af klinikken, der også omfatter selve bygningen i Dommerhaven 11 i Terndrup, betyder, at antallet af tilknyttede tandlæger udvides fra en til tre, når man tager Terndrup bys størrelse i betragtning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden