Lokalpolitik

Tandlæge- aftale er på plads

FJERRITSLEV: De sidste brikker i aftalen om den fælleskommunale tandpleje i Fjerritslev og Brovst er nu faldet på plads. En styrelse på fire kommunalpolitikere, to fra hver kommune, er nedsat. Den har det politiske ansvar for, at aftalen kører inden for det fastlagte budget og de aftalte vilkår. Kim Bennike (DF), Brovst, er formand for styrelsen og Ejvin Krukow (V), Fjerritslev, er næstformand. De to øvrige medlemmer er Palle Birkholm (S), Fjerritslev, og Kim Levisen (S) fra Brovst. Samarbejdsaftalen er godkendt af begge kommunalbestyrelser, og nu mangler kun den endelige godkendelse af Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt, oplyser Ejvin Krukow. - Det er en formssag, men det skal ske ved alle tværkommunale samarbejder, forklarer han. ms